Home sweet homeFestudvalg/IldsjæleFagligt indholdKontakt os
Info om valgfag - 1
Info om valgfag - 2
Studienævn
Personlige historier
Diverse, sektion 1.
Diverse, sektion 2.
Info om valgfag - 2

Erfaringer med valgfag fra de studerende.

Disse beskrivelser er subjektive og blot et supplement til fagbeskrivelserne.

Det har desværre ikke været muligt at finde nogen til at skrive om alle de udbudte valgfag. Der arbejdes selvfølgelig på at flere beskrivelser kommer. Fagene er opdelt efter bachelor (øverst) og kandidat (nederst) niveau. Der er flere beskrivelser under fanebladet i venstre menu "Info om valgfag - 1".

Bachelorfag

Intermediate Macroeconomics:
Intermediate Macroeconomics handler blandt andet om, hvordan et stød kan afbilledes i et AS-AD
diagram. Man lærer, hvordan LRAS, SRAS og AD kurverne rykker sig præcist ved de forskellige
stød. Derudover lærer man også at udregne variansen. Lærebogen er god til at støtte op om den
teori, der bliver gennemgået til forelæsningerne. Faget bliver undervist på engelsk, hvilket kan
være svært til tider.
Til sidst er der en smule matematik i faget, og interesse for matematikken er en
hjælp, men derudover er det vigtigste, at man har interesse for makroøkonomi.

Stephanie Bernth Ahrenkiel, 6. semester, forår 2011.
 



Finansiering, Investering og Virksomhedsstrategi:
Finansiering, Investering og Virksomhedsstrategi er et svært fag, arbejdsbyrden er stor, og der er
meget at forstå. Dette skal dog ikke afskrække nogen, da lærebogen er rigtig god til at forklare
teorien og understøtter forelæsningerne.
Derudover var de forelæsere jeg blev undervist af rigtig gode, også til at forklare det en ekstra gang, hvis der var nogle der ikke forstod det – det var der tit nogle der ikke gjorde. Det er helt sikkert nødvendigt at have interesse for finansiering og prisfastsættelse for optioner osv. For at have en chance for at bestå faget. Dumpeprocenten har
mange år været høj, men det er ikke noget man skal lade sig forskrække af – der er gode muligheder
for at bestå faget.

Stephanie Bernth Ahrenkiel, 6. semester, forår 2011.
 

Økonomisk vækst i internationalt perspektiv:
Økonomisk vækst i internationalt perspektiv byder på en masse teori om, hvilke faktorer der fører
til vækst i et samfund. Der bliver givet et rigtig godt overblik over, hvilke dele af verden der har
problemer med væksten og hvorfor.
I dette fag er der ikke noget nyt matematik og det meste er
fortolkninger af outputs fra STATA og hvad teorien siger til dette. Derudover giver dette fag også et
indblik i hvilke problemer og udfordringer, der eventuelt kan komme i fremtiden.

Stephanie Bernth Ahrenkiel, 6. semester, forår 2011.
 


The Economics of European Integration
Faget giver et godt og bredt indblik i EU. Faget giver en forståelse af EU's udvikling og de mange
områder EU har indflydelse på. Faget var et diskussionsfag, hvor forståelsen af mekanismer er
vigtigere end udregninger.
Det er et interessant fag især fordi det er meget relevant grundet EU's store og stigende indflydelse.
Forhold som kriserne i blandt andet Grækenland, Spanien og Irland er også berørt. Yderligere blev
følgende spørgsmål eksempelvis taget op:

* Hvilke fordele og ulemper er der ved EU medlemskab?
* Hvor stor er det optimale valutaområde?
* Hvilke konsekvenser har økonomisk integration haft – helt nøgternt set?
* Er EU på vej til at få en fælles finanspolitik?

Hvis man har interesse for EU er dette selvfølgelig et oplagt fag. Men faget indeholder også både
mikroøkonomi, makroøkonomi samt en smule jura (da det jo er traktater EU er ”bygget” på).
Bogen er super god og meget beskrivende og forelæsningerne tager udgangspunkt i bogen samt
EU's traktater.

Hvis du har spørgsmål til faget er du velkommen til at spørge.
Anne Andersen, 6. semester, forår 2011 (annea08@student.sdu.dk<mailto:annea08@student.sdu.dk>).
 


Advanced Statistics
Faget kan varmt anbefales. Det giver kendskab til nogle analyser som kan relateres til
virkeligheden, hvilket særligt gik op for mig i løbet af eksamensopgaven.

Faget er en god kombination mellem forelæsninger og derefter øvelser. Øvelserne foregår med
forelæseren (i mit tilfælde Jørgen Lauridsen) tilstedeværelse, som er yderst god og hjælpsom!
Faget giver et yderligere indblik i analyser af forskellige stikprøver, hvilket første halvdel af
kurset går med.

Sidste del af faget er multivariat analyser hvor man kommer ind på følgende
analyser: principal komponent analyser, faktor analyse, klynge analyse, canonical korrelations
samt discriminant analyser. De er analyser er blandt andet med til at komprimere data, uden at
miste en væsentlig del af forklaringsgraden. Hvorefter andre af analyserne bruges til at beskrive
datastrukturen samt forholdet mellem de forskellige variable.

Fagets sidste del tager udgangspunkt i statistikprogrammer, forelæseren anbefaler SAS, men andre
kan også bruges. SAS kan lånes på Operatørkontoret, men det har i hvert fald taget mig noget tid at
vende mig til SAS.
Alt i alt en godt og lærerigt fag, som jeg ikke ville have været foruden.

Hvis du har spørgsmål til faget er du velkommen til at spørge.
Anne Andersen, 6. semester, forår 2011 (annea08@student.sdu.dk<mailto:annea08@student.sdu.dk>).
 

Kandidatfag

Dynamic Investment Strategies:
Fagets hensigt er, at beskrive og opstille finansielle modeller der kan beskrive den optimale investeringsstrategi. Det klassiske eksempel på dette er,
hvordan allokeringen mellem aktier og obligationer i pensionsopsparingen afhænger af investeringshorisonten.
Der arbejdes også med strategier, der beskriver hvornår en virksomhed bør foretage en investering og afslutte en investering.

Faget er ikke særligt udbredt blandt økonomistuderende, men er obligatorisk på finansieringslinjen for Merc'ere.

Faget kan anbefales, hvis man ønsker en økonomiuddannelse der er mere rettet mod finansieringsvirksomheder, end den almindelige toning "Economics & Finance" kan tilbyde.
Det kan anbefales, at man har en hvis interesse for matematik, og har lyst til at lære matematik som ikke er en del af den almindelige økonomiuddannelse (primært stokastisk calculus).
I løbet af semesteret skal der udarbejdes to obligatoriske opgaver som skal bestås inden den afsluttende mundtlige eksamen.

Kim Blindbæk, 8. semester, forår 2011.
 


Asset Pricing:
Som navnet antyder, er formålet med faget, at gøre den studerende i stand til, at værdiansætte finansielle aktiver ved hjælp matematiske modeller.
I modsætning til andre økonomifag, kan dette fag virke meget teoritisk, og man kan i starte godt føle, at man ikke kan se hvad pointen er.

En stor del af tiden anvendes på, at analysere investorers nyttefunktioner og risikoaversion. Desuden introduceres bla. den forbrugsbaserede CAPM-model, der viser hvordan aktivpriser afhænger af forbrug.
Det kan tilføjes, at faget indgår i toningen "Economics & Finance".
Som i andre finansieringsfag på overbygningen, skal der udarbejdes to obligatoriske opgaver, og faget afsluttes med en mundtlig eksamen.

Kim Blindbæk, 8. semester, forår 2011.